En gennemgang af de “fire årstider” for økonomien og hvilken et præg de har på aktiemarkedet: Opsving, boom, afmatning, recession.
Konjunktur
En markedsøkonomi bevæger sig i svingninger, såkaldte konjunkturer. Disse konjunkturer er en tilstand i markedsøkonomien baseret på flere forskellige variabler, hvor de vigtigste er arbejdsløshed, tilvækst og inflation.
Ved højkonjunktur tømmes varelagrene og produktionen stiger, hvilket får flere iarbejde. Modsat ved en lavkonjunktur får virksomhederne ikke solgt alt det, de producerer. Til at begynde med vil man ofte registrere en svigtende afsætning af kapitalvarer, men efterhånden også af forbrugsvarer. Varelagrene fyldes op og flere mister deres job. Renten falder fordi der er rigeligt med rede penge (kontanter). På et tidspunkt kan det betale sig for virksomhederne at investere, hvilket skaber job i de virksomheder, der leverer materialer og nu er vi igen inde i en konjunkturopgang.
Konjunkturbevægelser er gentagne vekslinger mellem opgangs- og nedgangskonjunkturer. I de alvorligste nedgangskonjunkturer kan der blive tale om massearbejdsløshed. Længden og ikke mindst udslagene varierer over tid og lande på samme tidspunkt. Gennem handelen spreder konjunkturbevægelserne sig.
Opsving
Økonomien, som har lidt af svag eller negativ vækst, stimuleres med en kombination af lave renter, stigende offentlige udgifter og muligvis skattelettelser. Stigende forbrugertillid og faldende arbejdsløshed er også nogle af de faktorer som er med til at betegne et økonomisk opsving. Det stigende privatforbrug får aktiekurser til at stige markant.
Eksempel
I årene 2002 og 2003 viste flere eksperter stor skepsis for hvordan økonomien ville klare i den nærmeste, hvor bl.a. snakken om “en recession” var undervejs. Økonomien blev imidlertidig stimuleret med lave renter (3,25 % i EU). Den lave rente samt mindre skattelettelser er med til at give økonomien lidt olie til det enorme marked. I Danmark blev det i slutningen af 2003 muligt at lave afdragsfrie lån, som kort efter sendte boligpriser rundt om i landet op, med 2-cifrede vækstrater.
I denne fase er det særligt cykliske aktier der klarer sig godt.
Boom
En fortsat faldende arbejdsløshed, høj forbrugertillid og en økonomi som buldrer videre. Her ses det nogle gange at nationalbanken forsøger sig med små rentestigninger for at undgå en eventuel overophedning af økonomien.
Aktier stiger fortsat på grund af den positive stemning stemning, som resultat af de fortsat pæne økonomiske tal der præsenteres.
Afmatning
Virksomheder begynder at få problemer: Mangel på kvalificeret arbejdskraft (dvs. flaskehalse og/eller lav arbejdsløshed). Det er altså blevet sværere for virksomhederne at følge efterspørgslen. Inflationen fortsætter sit opadgående lejde, og Nationalbanken begynder at stramme økonomien ved at sætte renten op.
Eksempel:
De seneste tal viser, at ordretilgangen i den amerikanske fremstillingsindustri er faldende, medens andre undersøgelser viser, at de amerikanske forbrugeres tillid til den amerikanske økonomi bliver stadigt mindre. De 12 distriktsbanker, der jævnligt udarbejder rapporter om den amerikanske økonomis tilstand, bekræfter i deres rapport om den økonomiske udvikling i januar-februar måned, at den amerikanske økonomi er for nedadgående.
Faldende boligpriser giver bivirkninger så som at sætte nybyggeri i stå. Strammere lånevilkår kan samtidig svække mulighederne for finansiering af vækst i virksomhederne, lige som det faldende boligmarked har bremset privatforbruget.
Er virksomhederne ikke i stand til at vokse, betyder det fald i beskæftigelsen, hvilket igen svækker privatforbruget, fordi befolkningen ikke længere så mange penge på lommen. Går det amerikanske privatforbrug alvorligt ned, er det et stort problem for USA’s økonomi, fordi 70 pct. af fremdriften bæres af befolkningens købelyst.
I denne fase er det defensive aktier der begynder at overtage styringen og nyder fordel af markedssituationen.
Recession
Recession defineres i Europa som negativ vækst to kvartaler i træk. I USA er definitionen noget mere uklar, fordi man her har et særligt råd, der ud fra en række økonomiske parametre erklærer, hvornår økonomien er i recession.
Stigende arbejdsløshed, faldende forbrug og virksomhedernes omsætning og overskud falder. Alle disse faktorer vil afspejle sig i aktiekurserne, som er påvirket af den dårlige stemning, og derved give faldende aktiekurser.
En tommelfingerregel for hvornår der er tale om “en økonomisk recession” er, at der to kvartaler i træk er negativ vækst i økonomien.
Fortsat defensive aktier som drager fordel af den økonomiske situation.