For at få succes kræver det at man er i balance med sig selv. Er man det, kan man nå ufattelig langt, ikke kun psykisk, men på adskillige fronter. Artiklen henvender sig til alle, dvs. lige fra uerfarne til eksperter.
Mange tænker ikke på hvor vigtigt det er at have styr på sin egen psyke / mentale balance. Et absolut afgørende element for hvordan ens investering kommer til at være. Har man ikke helt styr på sig selv, kan man opnå ekstremt svingende resultater, fordi man ikke er i stand til at få det helt rigtige overblik og syn på situationen.
Det hjælper ikke at være negativ. Forestil dig at du er ude med nogle kolleger hvor en af dem begynder at sige at I virkelig godt kunne have haft brug for X, hvor i samtidig erkender, at det har i bare ikke lige nu. Så begynder gruppen så småt at tænke på hvor skidt det er, at i, mangler lige netop den ting. Koncentrationen ryger og i mister fokus på i er i gang med lige her og nu, som kan være ret afgørende.
Tag udgangspunkt i det i har til rådighed og få det bedst ud af det. Skab et mål og find ud af hvordan i kommer frem til det. Det skaber resultat, også selv om målet er resultatet efter en hård forhandling mellem 2 parter. Alene det at der er opnået et kompromis, er positivt i sig selv, men at der arbejdes hen mod målet er endnu vigtigere!
Du ser kun det du kigger efter, og hvis du er negativt præget, vil du højst sandsynlig kun se negative ting og helt glemme at du faktisk kan komme uden om problemstillingen, ved at arbejde dig ud af situationen og vende det til noget bedre.
Det at arbejde med sig selv, er ikke noget der stopper. Der vil hele tiden være faldgrupper, hvor du lige synes du skulle have handlet eller ageret anderledes – brug det – og få det til at gøre dig selv til et bedre menneske. Har du det bedre med dig selv, skaber du også bedre resultater.
Du kan ikke undgå dage eller perioder hvor du føler dig dårligt tilpas. Tal med andre, så de ved hvordan du har det. Det nytter ikke at gemme på det, det ødelægger kun – ikke kun for dig, men for lige såvel for andre. Hvis du gør andre opmærksom på din situation, kan de/i derved opnå forståelse og gøre det hele, dét bedre og redde din dag. Det er ikke ensbetydende med at du skal åbne dig overfor en komplet fremmed, men at du skal være klar til at åbne op over for en anden end dig selv, som i sidste ende kan bringe dit mentale regnskab i balance.