Kursmål og anbefaling fra analytikere

Hvorfor skal man ikke stole blindt på de rapporter og kursmål der publiceres? Og hvilke psykologiske tanker burde man stille sig selv, når man læser disse? Kommer med eksempler på hvordan man bør forholde sig til kurstargets.

Det psykologiske spil, der er et must når man skal tolke et nyt kurstarget eller aktiedækning.

Køb, betyder det køb eller hvorledes?

Køb skal som udgangspunkt tages positivt, men hvis analytikeren har valgt at hæve kursmålet svagt og samtidig hæver anbefalingen fra akkumeler til køb, skal man lige være lidt ekstra opmærksom. En analytiker kan føle sig presset til at opjustere anbefalingen fordi andre analytikere har deres anbefaling af aktien til køb. En anden grund er også muligt, hvilket skal forstås således at du er opmærksom på hvad der er hovedårsagen til analytikerens opjustering af aktien. Her fra kan du så selv finde ud af hvor meget du vil vægte analytikerens positive syn.

Akkumuler, det må da være lidt positivt?

Som udgangspunkt betyder Akkumuler at aktiebeholdningen bør suppleres med flere af aktien, og derved opfattes som en positiv ting, men det kan du desværre ikke være så sikker på at det er.

Læg mærke til hvad kursmål og anbefalingen lød på tidligere. Hvis anbefalingen er gået et skridt ned af ranglisten, bør du nok se med lidt mere kritiske øjne på selskabet end du måske lige umiddelbart havde forestillet dig.

Et skridt opad anbefalings-ranglisten, bør ses som et positivt element, men skal fortsat tages med kritiske øjne, da det formodentlig er pga. analytikeren ser nogle positive fremtidsudsigter for selskabet, som i 99 % af tiden er forbundet med risiko, efter som man ikke kan aftale hvordan fremtiden skal se ud.

Presset til kurstarget

Analytikere kan ligesom andre mennesker føle sig nødsagigt til at give efter for presset og derved justere deres kursmål og anbefaling på den enkelte aktie. Årsagen kan såmænd være at de vil undgå at blive betragtet, som en der er ved at falde af på den, eller sagt på en anden måde, være forkert på den.

Tidshorisont

En af de vigtige detaljer ved et kursmål er at kende den tidshorisont analytikeren har sat. Uden en tidshorisont er et kursmål direkte nyttesløs. Ofte er der tale om en tidshorisont på 12 måneder.

Analytikernes værktøj

Langt hovedparten, hvis ikke alle, anbefalinger bygger på såkaldte “DCF-analyser”, Discounted Cashflow, der tilbagediskonterer selskabets forventede pengestrømme. Disse analyser er følsomme for selv de mindste ændringer i forskellige estimater – specielt i den del af modellen man kalder “terminalværdien”, dvs. alle de pengestrømme der ligger langt ude i fremtiden. Erfaringer viser at modellen er teoretisk korrekt, men praktisk ekstrem tvivlsom.

Kursmål og forældelse

Mange tror blindt på de kursmål, der gives ved dækning af en bestemt aktie, så blindt at de agerer efter den.
Noget pudsigt er, at kursmålet eller store dele af den rapport der er udgivet ofte er forældet. Årsager kan være mange:
– Virksomheden kan have oplevet markante skift i markedet eller internt.
– Rapporten er flere uger gammel og de store kunder har allerede handlet deraf.

Analytikeres anbefalinger er værdiløse

Omkring den 18. maj 2009 udgav 2 professorer en omfattende rapport omkring aktieanalytikernes anbefalinger. De kom frem til det, at anbefalingerne er værdiløse og påvirker ikke aktiekurserne, viser den videnskabelige undersøgelse. I konklusionen kunne det læses at anbefalingerne ikke tilfører ekstra værdi, da de ofte rider på bølgen af allerede offentliggjorte informationer fra virksomhederne selv.

Kilde:
http://www.business.dk/article/20090518/borsnyt/90518099/

Kommentarer