Aftenhandel

Hvor kan jeg foretage aftenhandler? Hvilke tidspunkter er det muligt? Hvordan foretager man en aftenhandel? Koster det mere at foretage handler om aftenen? Hvilken investor har mest gavn af aftenhandel? Fordele og ulemper ved brug af aftenhandel m.m.

Hvor kan jeg foretage aftenhandler?

Langt de fleste pengeinstitutter tilbyder denne service, og der hvor denne service ikke mulig, vil jeg anbefale at man laver en børshandel med limit, som så vil blive udført i de timer hvor børsen er åben.
Bemærk at det ikke er alle aktier som kan handles i aftenhandel! Dette kan skyldes at pengeinstituttet ikke har den gældende aktie i beholdning eller ganske enkelt, ikke ønsker at tilbyde den.

Hvilke tidspunkter er det muligt?

Der kan foretages aftenhandler:
mandag-fredag, 17.00 til 22.00.

Hvordan foretager man en aftenhandel?

Alle aktiekurser er sat efter det enkelte pengeinstituts lyst, og kan derfor ikke altid foretrækkes medmindre man vil være sikker på at man får den ønskede aktie med det samme. Da kursen er fastsat, vil det ikke være muligt at udnytte ordretypen “børshandel” som når aktiemarkedet er åbent.
Benyt derfor strakshandel som din ordretype, hvis du ønsker at foretage en aftenhandel.

Koster det mere at foretage handler om aftenen?

Nej, det er samme omkostninger som når aktiemarkedet er åben.

Hvilken investor har mest gavn af aftenhandel?

Det er meget forskelligt for hvor meget gavn en service som aftenhandel kan give. Måden den enkelte investor handler på, er vidt forskellig, alt efter hvilken strategi man vælger at køre efter.

Daytraderen kan alt efter udvikling af verdensmarkedet, have en lille fordel ved at bruge aftenhandel, efter som han/hun hovedsagligt følger dagens trend eller hype. Da langt den største del af al handel i verden foregår i USA, vil det amerikanske aktiemarked også have en vis påvirkning af hvordan de danske aktier vil gå af retning. For eksempel hvis det amerikanske aktiemarked Dow Jones oplever en overraskende positiv stime, så vil det danske aktiemarked nærmest hel naturligt opleve en lignende afsmitning.

Swingtradere kan godt få gavn af aftenhandel, da de kører en strategi hvor de følger stemningen på markedet. Med en strategi hvor beholdning af aktier ikke er tidsbestemt, kan et mærkbart fald i aktiekursen være til nytte, efter som et hvert lavpunkt er indbydende for swingtradere til at opnå en større gevinst. Dette er naturligvis det forbehold at investoren tror på at markedet vil reagere positiv ved at aktiekursen stiger dagen efter, ved at markedsstemningen mener at aktien er undervurderet, eller at igårdagens fald, blot var et kortvarigt fald der skal udnyttes ved at købe ydereligere op.

Den langsigtede investor vil ikke have nogen mærkbar nytte af aftenhandel, efter som korte perioder med kursfald, på langsigt ikke vil være til at føle på, når tiden kommer til at sælge ud.

Kommentarer