Investeringsforeninger

Hvad er en investeringsforening? Er der mere end én slags forening? Hvor ser jeg hvor meget foreningen selv har lagt i puljen? Har jeg nogen indflydelse på de aktiver som foreningen investerer i? Omkostninger? Udskudt skat og lavere kurtage? Hvordan påregnes skatten ved handel af investeringsforeningspapirer?

Investeringsforeninger er som navnet antyder en forening af investorer, der investerer sammen.

Der eksisterer overordnet 2 forskellige slags investeringsforeninger:

– Akkumulerende afdelinger, der er karakteriseret ved, at der ikke udbetales udbytte. Derimod geninvesteres alle nettoindtægter efter skat.
– Udbyttebetalende afdelinger, der betaler udbytte en eller flere gange om året.

I aktiebaserede afdelinger består udlodningen af:

– udbytter, som afdelingen har modtaget på de underliggende aktier
– summen af kursgevinster minus kurstab, som afdelingen har realiseret i regnskabsåret
– rente af afdelingens kontantbeholdning

I obligationsbaserede afdelinger består udlodningen af:

– renter, som afdelingen har modtaget på de underliggende obligationer
– summen af kursgevinster minus kurstab, som afdelingen har realiseret i regnskabsåret
– rente af afdelings kontantbeholdning

Hvor ser jeg hvor meget foreningen selv har lagt i puljen?

Da det ikke er et krav at oplyse hvor meget banken har lagt i sin egen investeringsforening, findes der ikke noget entydigt svar på dette. Det er altså op til det enkelte pengeinstitutet om de vil oplyse dette over for kunden.

Det modsatte kan vi dog finde over på den anden side af atlanten. Siden marts 2005 har det været pålagt managere i amerikanske investeringsforeninger at oplyse, hvor stor en del af deres personlige formue, de har investeret i de fonde, de administrerer.

Det kan oplyses, at lovgivningen stiller krav til, at investeringsforeningerne foretager en spredning af de investerede midler. Investeringsforeninger er underlagt en selvstændig lovgivning og er under Finanstilsynets opsyn.

Har jeg nogen indflydelse på de aktiver som foreningen investerer i?

Foreningen/ porteføljemanageren bestemmer selv hvilke aktiver der investerer i. Folk som vælger at købe sig ind i foreningen har altså INGEN indflydelse.

Ønsker du indflydelse er du altså nødt til selv, at deltage mere aktivt ved investering i værdipapirer.

Omkostninger

Jo højere ejerandel bank/fonden har af egen pulje, desto bedre investering må det siges at være. Professionelle investorer er som alle andre ikke interesseret i for store omkostninger, derfor fravælger de ofte, at investere i fonde med store startomkostninger. Oftest hvis selv samme har en høj ejerandel, er der også forholdsvis lave omkostninger, end hvis ejerandel var lav.

Udskudt skat og lavere kurtage

Et pengeinstitut med høj ejerandel i egne investeringsforeninger kan også være en god måde at udregne ud, om de presser citronen bedre end andet steds. Det skal forstås på den måde, at banken selv bestemmer hvilke kurtage de vil påregne deres kunder, og hvis de har en større sum bundet i egen investeringsforening, så vil de naturligvis også være interesseret i at påregne en favorabel kurtage til foreningens handler.

Hvordan påregnes skatten ved handel af investeringsforeningspapirer?

Akkumulerende afdelinger

Akkumulerende afdelinger uanset om den er aktie- eller obligationsbaseret, er der tale om lagerprincip og at såvel realiseret om urealiseret kursgevinst og kurstab opgøres ultimo og beskattes som kapitalindkomst, i rubrik 38. Med henvisning til ABL §39.
Pensionsmidler beskattes som ved direkte investering i de enkelte værdipapirer (PAL-skat)

Rubrik 38:
– Renteindtægter af pantebreve, der ikke er i depot.
– Gevinst/tab på blandet og obligationsinvesterende investeringsforening mv. (tab angives med minus)

Udbyttebetalende afdelinger

Udbyttebetalende afdelinger som er aktiebaseret, er der tale om realisationsprincippet og realiseret kursgevinst og kurstab opgøres ultimo og beskattes som aktieskat, i rubrik 66. Med henvisning til ABL §21 stk. 2.

Pensionsmidler beskattes som ved direkte investering i de enkelte værdipapirer (PAL-skat).

Udbytte fra obligationsbaserede afdelinger udbetales uden fradrag af acontoskat. Investerer du i aktiebaserede afdelinger, fratrækkes 28% acontoskat.

OBS!

Se helst årets skattemæssige klassifikationer for investeringer på nedenstående link:
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=142896&vId=201377&i=2#i142896

Linket er den eneste måde, hvor man kan tjekke hvilken lov, der er tale om, og hvilken skattesats man kan forvente at betale ved den gældende investeringsforening. Der findes mange emner, som umiddelbart ser ud til at være en investeringsforening, men derimod er et investeringsselskab. Forskellen er STOR og skal derfor undersøges nøje, ved bl.a. at tjekke det med det ovennævnte link fra SKAT. Hvis du ikke kan finde det gældende investeringsmiddel på listen bør du kontakte SKAT og oplyse dem fondskode på emnet.

De kunne jo bare valuta-sikre hele puljen?

Afdelinger med investeringer placeret i udlandet vil automatisk være følsom over for udsving i de gældende valuta.

Loven er desværre sådan, at investeringsforeninger har fået sat en grænse for mange midler der må bruges til at kurssikre deres risiko med. Aktieafdelinger må maksimalt have 20 pct. af formuen til at ligge i kontanter eller investeret i såkaldte finansielle instrumenter.
Henviser til artikel fra Epn.dk:
http://epn.dk/privatokonomi/investering/article1203611.ece

Kommentarer