Kondratieff

The Kondratieff Wave er en økonomisk teori, der angiver, at vestlige kapitalistiske økonomier er modtagelige for ekstreme ydeevne volatilitet, da de udvider og trækker sig sammen i årenes løb. I modsætning til det, der kaldes den økonomiske cyklus, hævder Kondratieff Wave, at disse udsving i virkeligheden er en del af en meget længere cyklus periode kendt som “super cyklus” med en varighed på mellem 50-60 år eller længere, afhængigt af faktorer som teknologi, levestandard osv. og dermed skal undersøges mere som en helhed for at få et korrektvisende billede.

Hvem var Kondratieff?

For at introducere Kondratieff teori, må vi gå over 70 år tilbage tiden, og gennemgå en bemærkelsesværdig historie i den økonomiske historie, ud fra en idag stadig lidt kendt mand.

Ligesom Einstein og Newton, er hans indsigt begyndt at påvirke folks opfattelse radikalt og permanent vedrørende forståelse af den økonomiske historie. En Kondratieff cyklus går gennem fire forskellige faser af gavnlig inflation (foråret), stagflation (sommer), gavnlig deflation (efteråret), og deflation (vinter). Siden den sidste Kontratieff cyklus sluttede omkring 1949, har vi set gavnlig inflation 1949-1966, stagflation 1966-1982, gavnlig deflation 1982-2000.

Professor Nickolai Kondratieff

Kort efter den russiske revolution i 1917, var han med til at udvikle den første sovjetiske femårsplan, hvor han analyserede faktorer, der ville stimulere den sovjetiske økonomiske vækst.

I 1926 offentliggjorde Kondratieff sine resultater i en rapport med titlen, “Long Waves in Economic Life”. Baseret på Kondratieff konklusioner blev hans betænkning betragtet som en kritik af Joseph Stalin’s erklærede intentioner for den samlede kollektivisering af landbruget. Kort efter blev han afskediget fra sin stilling som direktør for Institut for Undersøgelse af virksomhedernes aktiviteter i 1928. Han blev arresteret i 1930 og dømt til den russiske Gulag (fængsel); og fik sin straf revideret i 1938, hvor han fik dødsstraf, som angiveligt blev gennemført samme år.

Kondratieff vigtigste forudsætning var, at den kapitalistiske økonomi viste lange cykliske bølger af op- og nedture der varede mellem 50-60 år per cyklus. Kondratieff’s undersøgelse omfattede perioden 1789 til 1926, og var centreret om priser og rentesatser. Kondratieff’s teorier dokumenteret i 1920’erne blev bevist med depression mindre end 10 år senere.

Ophobning og Forbrug

Amerikanske engrospriser går helt tilbage til 1800, og viser flere perioder af ophobning fulgt af perioder med overforbrug. I perioder med relativt billige priser, akkumuleres aktiver. Når priserne stiger, er forbruget af aktiver nødvendigt for at opretholde en levestandard. Når produktionen ikke kan følge trit med forbruget, som følge af relativt høje priser, begynder økonomien at falde til ind i en periode med billige priser, hvorfra en ny vækstcyklus begynder.

Fire faser af en cyklus

En Kondratieff cyklus består af fire forskellige faser/stemninger, der styrer udviklingen for den gruppe, der er involveret i økonomien. Bevidstheden om disse faser giver mulighed for at skabe en forventning om hvilke forandringer i økonomien og psykologiske stemning der vil sejre.

FORÅRSMØDE – inflationær vækst Fase

Et fælles udgangspunkt blandt konjunktur-analytikere anser inflation som en uundgåelig del af væksten. Regeringen bliver en passiv deltager i inflationens cyklus. Væksten begynder og udvider sig i en stadig stigende spiral. I samspillet mellem deltagerne i økonomien skaber rigdom, i form af opsparing og produktionen af kapitalgoder, der skal akkumulere for fremtiden. Udvidelsen af produktion og velstand gør at priserne stiger, og den øgede mængde af varer kræver en højere hastighed på penge og skaber dermed en højere prisstruktur.

Historisk set har vækstfasen krævet 25 år at fuldføre. I denne periode falder ledigheden, lønninger og produktivitet stiger og priserne er fortsat relativt stabile. Stemningen i vækstfasen stiger og ligeledes gør ønsket om ny produktfremstilling.

Ledsagende vækst er et skift i sociale krav. Efterhånden som velstanden er ophobet og ny teknologi skaber store omvæltninger, vil udskiftninger finde sted. Processen med social uro og vækst kulminerer i massive forskydninger i den måde arbejdet er defineret, og den rolle, som deltagere i samfundet er givet.

SOMMER – Stagflation (recession)

I sidste ende vil en fortsættelse af den eksponentielle vækst når sine grænser. Overskydende kapital danner en mangel på vigtige ressourcer, og økonomien bevæger sig ind i en periode hvor væksten skaber en mangel på ressourcer. En økonomi vil kun kunne skabe ekspansion inden for rammerne af sine ressourcer, både menneskelige og materielle.

Overflod i velstand medfører også en ændring i holdning til arbejdet. Eftersom økonomien udnytter sin grænse for anvendelse af ressourcer opbygges ineffektivitet.

Eksempler som krigen i 1812, den britisk-amerikanske krig, 2. Verdenskrig og Vietnam-krigen, kom i slutningen af meget velhavende perioder. Disse krige påvirker økonomien og øger virkningen af inflation. Et dramatisk fald i produktionen, hurtig stigning i arbejdsløsheden og usædvanlig kraftig recession karakteriserer denne periode. Selvom denne primære recession er kortvarig med kun tre til fem år, er det centralt for at ændre opfattelser og den økonomiske struktur.

Der hersker ikke længere overflod, idet der nu er defineret en ny grænseværdi for den økonomiske aktivitet. Økonomien befinder sig i en proces hvor der konsolideres, der skulle vare de næste 20-25 år. Med ændringen kommer et konservativ skift i den folkelige stemning, der skulle øge begrænsninger i økonomien.

EFTERÅR – deflatoriske Vækst (Plateau periode)

Den primære recession opstår ud af en ubalance fremtvunget af økonomien ved reelle begrænsninger. Den hurtige stigning i priser og ændringer i produktionen er med til at rette op på denne ubalance – i det mindste midlertidigt. Ændringen i prisstrukturen, der sammen med stemningen hos forbrugerne har været ledsaget af den store ophobning af rigdom fra de seneste 30 år, får økonomien til at gå ind i en periode med forholdsvis flad vækst og mild velstand. På grund af strukturelle ændringer og eventuelle begrænsninger i det igangværende stadie, bliver økonomien forbrugsorienteret.

Stemningen blandt befolkningen styrer mod stabilitet eller orden. En stemning af isolationisme gennemsyrer. Plateauet-perioden varer normalt syv til ti år og er kendetegnet ved selektiv industriens vækst, udvikling af nye idéer (både teknologiske og sociale) og en stærk følelse af velstand, der udløber i en følelse af eufori. Den oppumpede prisstruktur fra den primære recession, sammen med ønsket om øget forbrug, producerer en hurtig stigning i gælden. Til sidst vil det økonomisk råderum vokse ud over alle praktiske grænser, og økonomien glider ind i en alvorlig og langvarig depression.

VINTER – Depression

Overflod fra plateau-perioden medfører et kollaps i prisstrukturen. Det voldsomme overforbrug fører økonomien ind i en periode med kraftige besparelser. Generelt indebærer den sekundære depression et treårigt sammenbrud, efterfulgt af en 15-årig deflatorisk periode. Deflation kan bedst ses i rentesatser og lønninger, som har vist en historisk tilpasning.

Kondratieff anså depressioner som en rensningsproces der tillader økonomien at rejustere sig selv fra det tidligere niveau med overflod, som et grundlag for fremtidig vækst. Det er en periode med gradvist øget innovation, hvor teknologier fra de seneste perioder med vækst raffineres, gøres billigere og udbredes mere.

Relateret link

Måske er den bedste samling af materiale på nettet om Kondratieff bølge kan findes her. Webstedet er drevet af Ian Gordon, en ledende fortaler for Kondratieff Wave:

http://www.longwavegroup.com/

Kommentarer